Case study

Hvor mange kræfter skal der til for at bevæge 150 kilo? Ingen.

Læs mere

Prøv lige kort at huske dit seneste hotelophold.

I gangene så du sikkert en servicevogn fuld af håndklæder og sengetøj. Vægt: op til 150 kilo. En last, som for servicepersonalet er en tung udfordring, men som takket være TENTE E-Drive flex ikke behøver at være det. Sammen med vores kunde Mercura har vi realiseret løsningen på Starling Hotel i Geneve, og dermed gjort arbejdsprocesserne mere effektive.

Udgangssituationen

Mercura Industries Suisse S.A producerer lette servicevogne af aluminium og har afdelinger i over 45 lande. Produkterne kan eksempelvis anvendes på hoteller, i lufthavne eller inden for sundhedssektoren. Virksomheden fik af Starling Hotel & Conference Center Geneva til opgave at levere nye vogne til roomservice og opfyldning af minibarerne. Som det største 4-stjernede hotel i Schweiz råder Starling Geneva over 496 værelser, 43 konferencerum og beskæftiger 270 medarbejdere.

150 kilo og vanskelige gulvforhold

Servicevognene fra Mercura Schweiz anvendes i gange med meget tykke gulvtæpper. Kombinationen af dette rullehæmmende underlag og vognens vægt på 150 kilo resulterer i en ekstrem høj rullemodstand. Derfor er det næsten umuligt at bevæge servicevognen uden hjælp. For at gøre det så let for hotelpersonalet som muligt, søgte Mercura derfor efter en løsning, som hjælper med at overvinde modstanden. For hotellet var det afgørende at skabe optimale arbejdsbetingelser for medarbejderne, minimere belastningen og beskytte deres helbred.

Vores intelligente mobilitetsløsning

Vi har udstyret alle 15 servicevogne med et E-Drive flex. Ved hjælp af en styreenhed på håndtaget kan hjælpemotoren styres fleksibelt. Når rengøringspersonalet aktiverer E-Drive flex, sænkes et elektrisk drivhjul ned, som hjælper personalet med at bevæge vognen.

Kombineret med fire behovstilpassede drejelige hjul bliver det mærkbart lettere at køre lige ud og service- og barvognene kan køres ubesværet, selv på gulvtæpper med meget tyk luv. Det innovative system blev i projektsamarbejdet mellem Mercura og TENTE efterhånden mere og mere perfektioneret. I den proces inddrog vi også medarbejderne på Starling Hotel.

Sammen fik vi indstillet motorens parametre optimalt i forhold til de enkelte vognes vægt og tilpasset batteriydelsen til det faktiske behov. Nu letter E-Drive flex servicepersonalets arbejde igennem hele dagen og støtter medarbejderne på alle måder.
 

Den elektriske hjælpemotor giver øget medarbejdertilfredshed og forbedrer vores service.

Anne Elise Choux, Directrice des Opérations hos Starling Hotels & Conference Centers Geneva

Mindre sygefravær og øget produktivitet

Ved hjælp af den intelligente løsning er servicepersonalet i stand til helt uden problemer at køre de tunge service- og barvogne gennem hotellets lange gange. E-Drive flex aflaster personalet mærkbart og giver dem mulighed for helt og fuldt at koncentrere sig om deres egentlige opgaver.

Resultatet er øget medarbejdertilfredshed, mindre sygefravær – og en signifikant forbedring af arbejdsprocesserne.

Relaterede Cases & Kompetencer

Gulvet som udfordring: Funktionelle påvirkninger

Løsninger til logistikoptimering

Mindre mængder – større fordele.

Kontakt

Er du interesseret i individuelle løsninger?

Tal med os - vi er glade for at rådgive dig

* Obligatorisk felt

Løsninger for dine individuelle krav. Tøv ikke med at kontakte os personligt.

TENTE A/S

Birkemosevej 32

8361 Hasselager

Danmark

Phone: +45 70 10 82 10

Fax: +45 70 10 81 10

Email: info.dk@tente.com