Case Studies

Øget sikkerhed til medarbejderne – og optimal beskyttelse af varerne

Læs mere

At transportere glas kræver ekstra stor forsigtighed. Især når glasset er på størrelse med en minibus.

Her kræves transportvogne med fremragende manøvreringsevne, og som kan sikre, at medarbejderne ikke kommer til skade. Til virksomheden INTERPANE, som producerer og behandler glas, har vi således udviklet en fodbeskyttelse, som sikrer maksimal arbejdssikkerhed og samtidig en uproblematisk transport af glasruder.

 

Udgangssituationen.

One World Trade Center in New York, The Marq i Singapore og One One One Eagle Street i hjertet af Brisbane i Australien har én ting til fælles: Deres facader er bygget af glas fra INTERPANE-koncernen. Virksomheden er et datterselskab under AGC Glass Europe, der hører under den japanske glaskoncern Asahi Glass Co., Ltd. Virksomheden beskæftiger 50.000 medarbejdere verden over.

Produktsortimentet hos INTERPANE omfatter float- und hvidtglas, varmeisolerende kvalitetsglas, lyddæmpende og solbeskyttende glas, sikkerhedsglas, glasplader til design og formgivning samt produkter til solvarmeanlæg.

Virksomheden leverer glaselementer til regionale og store internationale byggeprojekter samt til lokale glarmestre og fremstiller som en af de få producenter i verden coatet glas med fantastiske mål på helt op til 18 meter i længden, 3,21 meter i højden og en rudetykkelse på op til 20 millimeter.

Udfordringen at beskytte fødderne

Ved fremstillingen og forædlingen af sine glasprodukter lægger INTERPANE stor vægt på arbejdssikkerheden. Virksomheden har vedtaget en proaktiv nultolerancestrategi. Glasproducentens mål med denne strategi er at forhindre arbejdsulykker og også på længere sigt beskytte medarbejdernes helbred samt øge risikobevidstheden. Herudfra planlægges og optimeres alle processer, der udføres regelmæssige farevurderinger, og alle ulykker analyseres meget omhyggeligt.

Dette gælder naturligvis også for transport af de næsten 20 kvadratmeter store glasruder. Af hensyn til en sikker transport i produktionsprocessen bliver råglasset skåret til i de ønskede kundemål og læsset på transportvogne. Deres mål kan alt efter ordre være helt op til ca. 7,5 meter i længden og ca. 3 meter i højden. Totalvægten kan være helt op til 2,5 tons.

Set i forhold til arbejdssikkerheden er dette naturligvis en særlig udfordring. Hvis de tungt læssede transportvogne kører for hurtigt eller rammer forhindringer og ujævnheder, kan de ramme medarbejdernes ankler eller køre hen over deres fødder. For at undgå tilskadekomst har INTERPANE hidtil brugt to forskellige fodbeskyttelsessystemer. Der var dog ingen af dem, som kunne leve op til de høje sikkerhedskrav og praktiske forhold. Et stift system kunne ganske vist bruges til transportkørsler på et plant underlag, men så snart vognene stødte på ujævne og vanskelige underlag, gik fodbeskyttelsen hurtigt imod underlaget. Konsekvensen var, at transportvognen pludselig standsede eller måske endda tippede.

Den fleksible beskyttelsesanordning var forbundet med en lignende risiko. Denne fodbeskyttelse kunne komme under hjulene og blokere dem. Dermed var begge modeller forbundet med farer både for medarbejderne og for det gods, der skulle transporteres. Glasproducenten havde derfor brug for en fodbeskyttelse, som kunne garantere maksimal sikkerhed i overensstemmelse med virksomhedens præventive strategi.

Vores intelligente mobilitetsløsning.

For at reducere den akutte faresituation har vi reageret hurtigt med en robust fodbeskyttelse af metal, der også forbedrede håndteringen af vognende betydeligt. Samtidigt begyndte vi at udvikle en helt ny fodbeskyttelse, for at sætte nye standarder mht. arbejdssikkerhed og mobilitet inden for glasproduktion og -montering.

Målet var maksimal fleksibilitet ved kørsel over ujævnheder og andre forhindringer og samtidig maksimal stabilitet for at forhindre enhver kontakt mellem fod og hjul. Her satsede vi på en perfekt kombination af stive stålelementer og fleksibelt naturgummi: For at beskytte medarbejderne optimalt, er der før og efter transportvognens hjul bevægelige beskyttelsesanordninger af gummi med en hårdhedsgrad på 80 shore. Disse er formet på en sådan måde, at de trykkes sammen hen mod hjulet, så snart hjul og fod kommer i berøring. Dermed forhindres det, at foden kommer ind under hjulet og bliver klemt.

Den anden sikkerhedsfunktion er baseret på stive styreskinner, der er monteret på siden af hjulet. De sørger for, at foden, hvis uheldet er ude, føres om på siden af hjulet. Takket være disse to elementer er fødderne i enhver tænkelig vinkel beskyttet mod utilsigtet kontakt. Samtidigt kan enhver form for gulvforhold overvindes uden problemer – og de dyre glaselementer kan transporteres sikkert.

Løsningen opfyldte virksomhedens forventninger i fuldt omfang, og blev anbefalet til alle fabrikker af sikkerhedskoordinatoren hos INTERPANE-koncernen.

Vi har i over 30 år gjort brug af TENTEs faglige ekspertise.

Norbert Götz, indkøbsleder hos GEBHARDT

Perfekt tilpasset sikkerhed.

Den nye fodbeskyttelse fås til hjul i fire størrelser fra 125 til 250 millimeter og muliggør en hurtig og enkel eftermontering.

Ved udviklingen har vi naturligvis også taget hensyn til de termiske rammebetingelser, der spiller en rolle ved produktionen og monteringen af glaselementer samt inden for næsten alle områder i den industrielle produktion. 

Dermed er vores mobilitetsløsning egnet til anvendelse ved minus 40 graders kulde og op til 80 graders varme.

Relaterede Cases & Kompetencer

Ergonomi som nøglefaktor: Produktiv og sund

Hundrede procent sikkerhed. – takket være nul procent metal.

Arbejdsplatforme med afgørende specialudstyr: mere sikkerhed.

Kontakt

Er du interesseret i individuelle løsninger?

Tal med os - vi er glade for at rådgive dig

* Obligatorisk felt

Løsninger for dine individuelle krav. Tøv ikke med at kontakte os personligt.
Avatar
Avatar
Avatar
Avatar
Avatar

Registrere


Registrerede kunder


Glemt adgangskode


Nye kunder

Tilmelding