Case Studies

Hvordan et innovativt hjul i stor stil skaber bedre logistik – helt af sig selv

Læs mere

I små butikker tæller hver eneste centimeter.

Butiksejere er derfor altid på udkig efter løsninger, hvor de kan spare plads og arbejde. Og det kan de f.eks. med det specialhjul, vi har udviklet til de kørende salgsplatforme hos vores kunde CHEP. Systemet fungerer med et selvjusterende drejeligt hjul, som ikke blot letter stablingen af platformene, men frem for alt øger fleksibiliteten og effektiviteten i det daglige arbejde i forretningen.

 

Udgangssituationen

CHEP er en verdensomspændende udbyder af supply-chain-løsninger inden for områderne konsumvarer, ferskvarer, drikkevarer, fabrikation og detailhandel. Virksomheden er for øjeblikket aktiv i over 60 lande. Virksomheden tilbyder et bredt spektrum af transportplatforme til logistik og drift samt serviceydelser i forhold til effektivisering og risikominimering og en samtidig forbedring af den økologiske bæredygtighed.

De 12.500 medarbejdere og omkring 300 millioner genanvendelige salgsplatforme (paller og beholdere), som CHEP råder over, betyder, at de er allestedsnærværende og skaber stor merværdi, idet de forsyner mere end 500.000 kunde-touchpoints for verdenskendte mærker som Procter & Gamble, Sysco, Kellogg’s og Nestlé. CHEP er en virksomhed i Brambles-koncernen, hvis portefølje også omfatter IFCO, verdens førende udbyder af genanvendelige kunststofbeholdere (Reusable Plastic Containers, RPC) til ferskvarer, og servicevirksomheder, der har specialiseret sig i beholderlogistik inden for bilindustrien.

Procesoptimering for detailhandlen

Stadig flere kunder foretrækker små levnedsmiddelbutikker i nærheden af deres bopæl til deres indkøb frem for store butikscentre i byernes udkanter. Disse butikker har dog ikke særlig meget plads til forretning og lager, så brug af store gaffeltrucks eller euro-paller er praktisk taget umulig. Derfor har CHEP udviklet en kvartpalle på hjul, som er tilpasset perfekt til de begrænsede pladsforhold i mindre nærbutikker og bidrager til at optimere de interne logistikprocesser: den såkaldte dolly.

Dens intelligente design giver en meget let vareflytning i smalle gange og muliggør fleksibel præsentation og hurtig opfyldning i området nær kassen. Til denne opfyldnings- og præsentationsløsning var CHEP derfor på udkig efter hjul, som var støjsvage, sikre og nemme at håndtere og muliggjorde en hurtig og stabil stabling af transportplatformene efter brug. Disse punkter var af central betydning for den største aktør på markedet. Lageropbevaringen, leveringen og afhentningen af millioner af paller over hele verden er en utrolig krævende logistisk opgave som skal fungere gnidningsløst – hvilket det kan nu med vores hjælp.

Vores intelligente mobilitetsløsning.

Vores første tanke var: Kvartpallerne skal have et komplet system med to drejelige hjul og to faste hjul. Og den næste tanke: Et gængs drejeligt hjul drejer sig, når det løftes op og besværliggør derved stablingen af paller med hjul. Butiksmedarbejderen ville hver gang skulle stille hjulet lige manuelt. Dertil kommer risikoen for at pallen med hjul vil kunne stables skævt og dermed øge risikoen for ulykker. Derfor har vores ingeniører udviklet en specialkonstruktion med integrerede fjedre. Fjedrene sikrer, at hjulene efter hver bevægelse automatisk går tilbage til ligeudstillingen.

I det næste trin arbejdede vi sammen med CHEP om at afstemme fastgørelsen af hjulene på transportplatformene på en sådan måde, at platformene var så lette som muligt at stable. Desuden forhindrer en bremseanordning på et af de drejelige hjul, at kunderne uforvarende flytter pallen og dermed forårsager større risiko for uheld. Derudover var svarene på følgende centrale spørgsmål vigtige for os: Hvordan kan vi sikre optimal brugervenlighed? Og hvordan kan vi forbedre hjuljusteringsfunktionen for at lette arbejdet? Svaret findes i farvevalget. De faste hjul er forsynet med grå hjul og de drejelige hjul med blå hjul – et brugervenligt system, som forebygger forveksling og sikrer en hurtig justering af de drejelige hjul.

Ved udviklingen af disse hjul har vi ikke kun kigget på deres anvendelsesbetingelser inde i, men også uden for butikkerne. Transportplatformene ankommer jo på lastvogne og skal derfra rulles til butikken - på fortovet i de tidlige morgentimer. Derfor er en rigtig god støjdæmpning absolut nødvendig. Som erfaren producent af støjsvage hjul kunne vi med lethed klare denne udfordring.


Vi har i over 30 år gjort brug af TENTEs faglige ekspertise.

Norbert Götz, indkøbsleder hos GEBHARDT

Stor tidsbesparelse og en højeffektiv forsyningskæde

Takket være kombinationen af faste hjul og drejelige hjul med en automatisk justeringsfunktion, der kan bremses, er anvendelsen af kørende paller ved salgsstedet i ligegyldigt hvilken situation blevet betydeligt lettere.

Bremsen er et afgørende element og forbedrer sikkerheden under transporten og leveringen til salgsområdet. I mindre forretninger, hvor medarbejdere er konstant beskæftiget med at bevæge paller, sparer denne specialkonstruktion meget tid og sætter dermed en helt ny målestok for effektiviteten – fra den præcise håndtering over en flot præsentation til den hurtige genopfyldning. Bortset fra de umiddelbare fordele i det daglige arbejde i forretningen, har løsningen en afgørende effekt for CHEP: forbedringen af globale logistikprocesser. Med andre ord sørger de små hjul for en vældig stor optimering. Takket være selvjustering af hjulene kan salgsplatforme nu stables hurtigere, opbevares mere sikkert og leveres hurtigere.

Vores løsning betyder dermed forbedringer inden for alle områder i forsyningskæden i hele verden.

Og nu hvor vi er på det globale niveau: Vi kunne overbevise CHEP om, at vi er i stand til agere internationalt på samme måde. Med vores lokale medarbejdere på alle fem kontinenter tilbyder vi global service og kan reagere hurtigt og fleksibelt på alle krav.

Relaterede Cases & Kompetencer

Gulvet som udfordring: Funktionelle påvirkninger

Løsninger til logistikoptimering

Ganske enkelt hurtigere: Elektronisk dataudveksling

Kontakt

Er du interesseret i individuelle løsninger?

Tal med os - vi er glade for at rådgive dig

* Obligatorisk felt

Løsninger for dine individuelle krav. Tøv ikke med at kontakte os personligt.
Avatar
Avatar
Avatar
Avatar
Avatar

Registrere


Registrerede kunder


Glemt adgangskode


Nye kunder

Tilmelding