Danmark



TENTE A/S blev grundlagt i 1961, dengang med navnet P. Ejlersgaard A/S. TENTE's produkter har gennem alle årene været drivkraften i vores virksomhed og har været med til, at vi har kunnet udvikle virksomheden til, hvad den er i dag. Den udvikling har også betydet, at TENTE A/S idag er ejet af TENTE International GmbH.

Vi er stolte af at bære navnet TENTE A/S, idet navnet og produkterne er sikkerhed for høj kvalitet, fleksibilitet og et fremragende serviceniveau.

TENTE er Europas største hjulproducent med hovedsæde i Wermelskirchen i Tyskland og beskæftiger i dag mere end 1200 medarbejdere på verdensplan. TENTE har produktionsfaciliteter i flere europæiske lande og er bredt repræsenteret på verdensplan, både i form af datterselskaber, importører og agenter. Årsomsætningen for TENTE ligger på ca. 140 mio. EUR.

TENTE råder over en lang række faciliteter og kompetencer, som både vi og vore kunder kan nyde godt af. Udvikling, test og produktion af nye produkter foretages i eget regi.

TENTE A/S råder i dag over 1400 m² kontor- og lagerfaciliteter i Hasselager ved Århus og beskæftiger 12 medarbejdere.

Vores hjulprogram er markedets bredeste og kan løse næsten alle opgaver. Det består af ca. 5.000 artikelnumre, som i overskrifter dækker møbel-, apparat-, transport- og sværlasthjul.

Som Danmarks førende hjul-leverandør har vi meget at leve op til overfor vores kunder, og det gør vi med glæde:

• Dag-til-dag leveringer, der medfører mindre lagre og mindre renteudgifter for dig.
• Hjul af højeste kvalitet produceret i Europa, der tilfører en ekstra værdi til jeres produkt og sparer jer for udgifter til udskiftning af hjul på et senere tidspunkt.
• En hjulleverandør, der kan levere jeres komplette hjulforbrug, hvilket sparer jer tid og penge i dagligdagen.

Vi har også et flot showroom med et stort udvalg af hjul, som du skal være velkommen til at besøge.